Færdselsregler

Mange steder på Gran Canaria, skal man som herhjemme betale for at parkere. Den blå farve i gaden betyder, at parkeringspladsen er afgiftsbelagt det meste af dagen. Du kan læse nærmere på billetautomaten. Gul linie betyder parkering forbudt.

Grænsen for alkoholpårvirket kørsel er 0,25 promille.

Hastighedsgrænser: Byområde 40 km/t, hovedvej 80 km/t og motorvej 120 km/t. Ligesom herhjemme gælder det, at anden hastighed kan være angivet ved skiltning.

Brug af sikkerhedsseler er påbudt, også på bagsædet.

Ulovligt parkerede biler fjernes af politiet og du bliver præsenteret for en væsentlig bøde. Husk politiet samarbejder, så de skal nok finde dig selv om du er vendt hjem. Bøden er på 300 €.

I Las Palmas overvåges trafikken med webcams. Der er indbygget radarkontrol - så kør ikke for stærkt.

Kun GPS og håndfri brug af mobiltelefon er tilladt.

Når du lejer bil skal du være sikker på, at alt hvad loven kræver findes i bilen. Det er dig som chauffør der har ansvaret. Det er i dag lovpligtigt at have 2 stk. advarselstrekanter i bilen og mindst 1 refleksvest. Hvis du siger ud af bilen på grund af motorstop, skal du bære den.

Har du børn under 12 år, og de er under 1,5 meter, skal de være fastspændt i børnesæde.